Prego’s historie

Gennem vores besøg i Italien er vi blevet fascineret af, hvordan de bedste råvarer fra sydens sol kan skabe en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.

Vi har trukket lidt af Italien hjem til Danmark og ned i vores ca. 100 kvm butik, der oser af hygge og speciel produkter som vin, friske oste og pålæg, de skønneste pølser, kager, chokolade og selvfølgelig forskellige typer pasta. Læs mere om vores produkter her eller kom ned og få en snak i butikken – og er I til trøfler har vi mange varianter med den italienske sorte trøffel.

Italiensk biscotti

Vi samarbejder både med danske importører og lokale leverandører for at sikre et alsidigt udvalg af en række af de bedste produkter fra Italien. Der vil ofte være smagsprøver i butikken på én eller flere varer.

Vi kan specielt fremhæve de helt igennem smagfulde og skønne mozzarellaer og burrataer, som bliver leveret helt friske hver 14. dag direkte fra en lille lokal leverandør fra Toscana. De bliver lavet af bøffelmælk, som anvendes til de originale bløde oste. Kom forbi og smag – du vil ikke fortryde denne smagsoplevelse.

Hvis I mangler en gode ven-/venindegave har I her mulighed for at finde noget helt specielt, da vi både har til den søde tand samt en dejlig flaske eller 2. Hvad med en gave til et jubilæum eller den runde fødselsdag? Kom ned og hør, hvad vi kan tilbyde.

Hvis I er til sandwich, så kom ned og smag vores – de bliver lavet af ciabattabrød, helt frisk mozzarella, italiensk smøreost (plain, peber eller trøffel) eller en fantastisk pesto og med valgfrit kødpålæg.

Vi glæder os til at se jer hernede.